Espergærde Køreskole
v/Klaus Brohammer

Jeg tilbyder



Espergærde Køreskoles mission er, at at yde den bedste, mest ansvarsfulde og korrekte undervisning med henblik på, at du bliver en god bilist og består prøverne hos politiet første gang. På den måde, at leve op til mottoet om, at være Bedst og Billigst i Lokalområdet.

Jeg tilbyder undervisning indenfor følgende:

  -  Undervisning til Kørekort til alm. bil (kat. B kørekort)
  -  Undervisning og forberedelse til generhvervelse af kørekort
  -  Undervisning og forberedelse til en kontrollerende køreprøve


At lære at køre bil er en vigtig begivenhed, som kræver tillid til kørelæreren og trygge rammer. Over de seneste 10 år har jeg hjulpet ca 500 elever fra Espergærde og omegn til, at tage et kørekort.
Mine kompetencer som kørelærer understreges af det faktum, at mange af mine elever er mindre søskende af tidligere elever.

Espergærde Køreskole er lokalområdets mest velrenommerede og bedste køreskole, med en meget høj beståelsesprocent. Seneste statistik viser, at 88% elever består teoriprøven første gang, og 86% består den praktiske prøve første gang. Dette er langt over lokalgennemsnittet.


Priser



Loven stiller konkrete minimumskrav for, at du kan få kørekort til alm. bil (kat. B). Derfor har jeg samlet disse krav i en såkaldt "lovpakke", som et tilbud til førstegangs kørekort aspiranter.

Undervisningen omfatter alle de af loven krævede elementer:

Pris

- 29 lektioner teoriundervisning

- 16 lektioner kørsel på vej

- 4 lektioner på lukket manøvrebane

- 4 lektioner på Køreteknisk Anlæg ("glatbane“)

- (Ubegrænset gratis teori efter de obligatoriske 29 lektioner)

(Lektioner á minimum 45 minutter)


Herudover skal du have 8 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus (se nedenfor)


Førstehjælpskursus

Hvis du er max. 19 år kan du tage færdselsrelateret førstehjælpskursus på Helsingør Ungdomsskole for kr. 200,-

Er du mere end 19 år koster kurset andre steder normalt fra kr. 600,- til kr. 1000,- afhængigt af kursussted.


Kørekort til 17-årige

Begyndende 1. januar 2017 har Folketinget vedtaget lov om retten til, at erhverve kørekort til bil for 17 årige. En 3-års prøveordning begyndende denne dato.

Ordningen indebærer, at...

  1. ... den eller de personer der har forældre myndigheden over dig skal godkende, at du tager kørekort som 17 årig.
  2. ... du indtil din 18 års fødselsdag skal have en godkendt ledsager ved din side under din kørsel.
  3. ... din ledsager skal opfylde nærmere specificerede krav for, at blive godkendt som din ledsager.

Under prøveordningen må du tidligst køre undervisnings kørsel i skolebilen 9 måneder før din 17 års fødselsdag.

Du kan finde mere information om ordningen her.


Betaling

Betaling sker i to rater - 50% ved undervisningens begyndelse, og de sidste 50% en måned senere.

Bankkonto: Handelsbanken reg. nr. 6301 og kontonr. 1322664

Som alternativ tilbyder jeg betaling via MobilePay via 40 30 11 57

Ekstra omkostninger

For at du kan kalkulere de samlede omkostninger ved at tage dit kørekort, skal du udover ”lovpakkeprisen” påregne udgifter til:

- færdselsrelateret førstehjælpskursus efter ovenstående

- foto og lægeattest ca. kr. 300,- til kr. 500,-

- prøvegebyr til prøver hos politiet pt. kr. 600,-
  (engangsbeløb ved beståede prøver og ellers kr. 600,- ved hver ny prøve)

- administrativt bestillingsgebyr kr. 50,- per prøvereservation

- leje af skolebil til køreprøven kr. 350,-

- ekstra kørelektioner udover de lovkrævede 16 lektioner kr. 350,- per lektion


Sådan foregår undervisningen


Teori

Undervisningen foregår på Fredensvej 5a, 3060 Espergærde (lige overfor busterminalen og Espergærde station) i hyggelige omgivelser hvor du supplerende, for små penge, kan købe the, kaffe og/eller vand efter behov.

Løbende holdstart med teoriundervisning en gang om ugen, onsdag fra kl. 17-20 på Fredensvej 5a. Ring for nærmere oplysning herom.

Ved holdstarten får du udleveret "din gule mappe" med vigtige informationer og de obligatoriske dokumenter til brug i dit undervisningsforløb.

Din undervisning følger lovens krav og foregår som kombineret it-indlæring og personlig undervisning. Det er min erfaring, at den personlige undervisning, er hovedårsagen til min køreskoles flotte resultater og omdømme.

I løbet af undervisningen får du udleveret en gratis "nøgle" til selvtest af kontrollerende teoriprøver over Internettet. Med den kan du kan øve dig, når og hvor det passer dig, med henblik på førstegangsbeståelse af teoriprøven hos politiet.

Tilsvarende prøver øver vi sammen i løbet af teoriundervisningen.

 

Praktisk køreundervisning

Tillykke med kortet!

Efter at du har gennemgået de obligatoriske øvelser i bil på manøvrebane, skal vi sammen ud og køre på almindelig vej. Det foregår for tiden i en Hyundai i30 CDRI Diesel, som er en behagelig, nem og letkørende skolebil - også for begyndere. Vi starter i lokalområdet, og udvider løbende omfanget efter dine fremskridt.

Sammen aftaler vi kørsel fra gang til gang. I begyndelsen normalt 1 kørsel per uge, med start og stop på aftalte steder i lokalområdet. Feks. fra din skole eller arbejdsplads til dit hjem, eller andet der passer vores planlægning i øvrigt.

Vi aftaler ikke kørsel i din skoletid – kun i eventuelle frimoduler, og kun efter aftale.


Kontakt Espergærde Køreskole


Telefon: 40 30 11 57

E-mail: brohammer@hotmail.com

Adresse: Fredensvej 5a
3060 Espergærde
(lige overfor Espergærde station og busterminalen)



Du kan kontakte mig via denne form, så vender jeg snarest tilbage til dig